Traume-Bevidst Tilgang
Hvad er TBT?
Traume-Bevidst Tilgang (TBT) er en faglig, organisatorisk og humanistisk kultur, praksis og forståelsesramme, der bygger på viden om, hvordan traumer kan påvirke mennesker, relationer og systemer.
Hvor man i traumespecifikke interventioner arbejder direkte med at bedre eller forandre en traumereaktion, er der i TBT fokus på at skabe forståelse og rammer, der forebygger retraumatisering og understøtter trivsel, udvikling og recovery i hverdagspraksis.
TBT og traumespecifikke interventioner er dermed ikke modsætninger, men gensidigt understøttende områder.
Der findes ikke en universel definition eller operationalisering af TBT, og begrebet kan derfor forstås forskelligt afhængigt af kontekst. Hos KCT læner vi os op ad SAMHSA's definition:
En organisation kan defineres som at arbejde med en traumebevidst tilgang (TBT), når alle medarbejdere i organisationen har en forståelse af, at traumer kan have en indgribende effekt på individet, familier, grupper, organisationer og samfund. Organisationen skal som helhed aktivt undgå retraumatisering ved, at medarbejderne forstår de mulige veje til recovery og genkender symptomer på traumer hos borgere, pårørende, personale og andre involverede. Denne viden om traumer skal integreres i politikker, procedurer og praktiske handlinger i mødet med borgere og kolleger.
Tilpasset fra Nationalt TBT Center, 2019
Hvad TBT er og ikke er
TBT er ikke behandling
TBT er ikke en metode eller en tilgang, der står alene, og må ikke forstås med henblik på symptomreduktion eller adfærdsregulering alene.
- Det er ikke en enkeltstående metode
- Det handler ikke om symptomreduktion alene
- Det er ikke adfærdsregulering
- Det er ikke noget der kan stå alene
TBT er en helhedsorienteret tilgang
TBT gennemsyrer hele organisationen og dens medarbejderes måde at agere på, med det formål at møde både borgeren og kolleger som hele mennesker.
TBT fungerer både som fundament og katalysator, hvor andre metoder og tilgange kan stå mere stabilt og realisere deres potentiale.
National model
Social- og Boligstyrelsens model for Traume-Bevidst Tilgang
Social- og Boligstyrelsen har udgivet en model for Traume-Bevidst Tilgang, udviklet i forbindelse med et modningsprojekt, hvor tre kommuner skulle understøttes i kompetenceudvikling og implementering af TBT i arbejdet med voksne i sociale indsatser.
KCT, Landsforeningen Spor og Socialt Udviklingscenter (SUS) samarbejdede med Social- og Boligministeriet om at samskabe model, proces, kompetenceudvikling og implementering af TBT i Odense, Faaborg-Midtfyn og Holstebro Kommune.
Opbyg viden om traumer
Opbyg viden om traumer og kompetencer til at arbejde traumebevidst, så borgeren oplever at blive set, hørt og forstået.
Borgerens perspektiver
Lad borgerens egne perspektiver være styrende for indsatsen, så borgeren oplever kontrol, ejerskab og mestring.
Opbyg tillid og tryghed
Opbyg tillid og tryghed sammen med borgeren, så borgeren får et roligere nervesystem og føler sig tryg ved at give udtryk for egne perspektiver og behov.
Tilpas de fysiske rammer
Tilpas de fysiske rammer, så de bidrager til borgerens oplevelse af fysisk og psykisk tryghed.
KCT's model
Grundprincipper for Traume-Bevidst Tilgang
Foruden at bidrage til en dansk model for TBT via Social- og Boligstyrelsen har Kompetencecenter for Traumer udviklet en model med grundprincipper for Traume-Bevidst Tilgang.
Når TBT skal implementeres og blive til bæredygtige forandringer, er det væsentligt med et kompas, fælles sprog og retning. Da der ikke findes to ens organisationer, kan tjeklister og lignende ikke alene opfylde dette behov. Derfor har KCT udviklet grundprincipper, der kan omsættes lokalt.
Grundprincipperne danner et fælles sprog og en retning for arbejdet på tværs af faggrupper og niveauer i organisationen. En måde hvorpå det bliver muligt at bevæge sig henimod at blive en traumebevidst organisation.
Centralt står arbejdet med regulering af fare og magtesløshed, et svar og regulering af traumets grundlæggende natur.
Arbejdet med grundprincipperne er relevant i alt fra kontakten med den enkelte bruger til samarbejdet mellem medarbejdere og udformningen af procedurer og politikker. Det er vigtige skridt på vejen mod øget sikkerhed og handlekraft.
Hvorfor TBT?
Arbejder man med mennesker, arbejder man med traumer
Vi ved, at traumer er så udbredte, at man ligeså godt kan antage: arbejder man med mennesker, arbejder man med traumer.
Mange borgere, som lever i socialt udsathed eller oplever psykiske vanskeligheder, bærer desuden på flere traumer og traumereaktioner. De kan kæmpe med grundlæggende følelser af frygt og magtesløshed, som påvirker trivsel og funktionsevne.
Mestringsforsøg som f.eks. selvskade, rusmiddelforbrug, overmotionering og social isolation kan være svære at forstå for dem omkring dem.
Hvis borgeren ikke oplever at blive mødt med forståelse for sine erfaringer, kan det øge utryghed, vagtsomhed og mistillid. Det kan skabe frustration for både borgere og medarbejdere og vanskeliggøre udbyttet af behandling og sociale indsatser.
Når organisationer bliver mere traumebevidste
- Styrkes kvaliteten i kerneopgaven og andre metoder og tilgange
- Understøttes recovery og borgerens funktionsniveau
- Øges sikkerhed og handlekraft for medarbejdere og borgere
- Forebygges retraumatisering og sekundær traumatisering
- Mindskes brugen af indgribende indsatser (herunder magt og tvang)
- Reduceres stresssygemeldinger, arbejdsskader og sygefravær
- Skabes større arbejdsglæde og fastholdelse af medarbejdere
- Skabes bedre og mere bæredygtige løsninger
Føles det som at skubbe en tung sten op ad bakken?
I starten kan det virke som om, alting er modstand, som om du skal kæmpe for alt. Med Traume-Bevidst Tilgang ændrer vi landskabet: nye veje, strukturer og samarbejde betyder, at stenen ikke længere skubbes af en. Du bliver stærkere i at forstå egne mønstre og andres reaktioner, får konkrete handlegreb og skaber sammen med kolleger trygge, støttende miljøer, så organisationen, medarbejderne og borgere kan bevæge sig frem mod fælles mål, uden at nogen skal skubbe eller kæmpe alene.
Vores tilgang
Hvad kræver det at arbejde traumebevidst?
At arbejde traumebevidst kræver en indsats både fra individuelle fagpersoner og organisationer som helheder. Hos Kompetencecenter for Traumer arbejder vi ud fra en helhedsorienteret model, hvor bæredygtig implementering og forankring af Traume-Bevidst Tilgang bygger på tre gensidigt afhængige indsatsområder.
Viden
Fælles forståelsesgrundlag og grundlæggende handlegreb
At arbejde traumebevidst forudsætter en grundlæggende forståelse af, hvordan traumer kan påvirke individer, familier, grupper, organisationer og samfund.
Viden om traumereaktioner og potentielle veje til recovery, herunder betydningen af sikre fysiske, psykiske og relationelle rammer, danner fundamentet for forebyggelse, samarbejde og øget trivsel.
Formålet er at give medarbejdere, organisationer og brugere et fælles sprog samt grundlæggende handlegreb, som kan danne fundament for videre udvikling.
Praksis
Omsætning af viden i daglig praksis og opbygning af intern kapacitet
Når en organisation har opbygget et fælles vidensgrundlag, er næste skridt at styrke anvendelsen af TBT i den daglige praksis.
Praksisbenet handler om at omsætte viden til handling, i mødet med brugere, i samarbejdet mellem kolleger og eksterne samarbejdspartnere og i håndteringen af komplekse situationer.
Et vigtigt element er opbygning af intern kapacitet gennem medarbejdere, der kan fungere som superbrugere og ressourcepersoner og dermed understøtte kolleger i anvendelsen af TBT.
Implementering
Organisatorisk forankring og bæredygtig forandring
For at sikre, at Traume-Bevidst Tilgang kan blive en integreret del af organisationens arbejde, kræver det målrettet implementering og forankring.
Det indebærer blandt andet:
- Integration af TBT i arbejdsgange og procedurer
- Sammenhæng mellem faglighed, arbejdsmiljø og ledelse
- Understøttelse af organisatorisk læring og kulturforandring
- Opbygning af strukturer for vedvarende udvikling