Om Kompetencecenter for Traumer Kontakt

Målrettede konsulentydelser der styrker jeres kapacitet

I arbejdet med at understøtte organisationer og kvalificere indsatser på alle niveauer kan der være behov for mere målrettede konsulentydelser. Vores ydelser kan indgå som del af et organisationsforløb eller som selvstændige indsatser, afhængigt af jeres behov og kontekst.

Specialiseret sparring tilpasset jeres kontekst

Vi kan bidrage med analyser, vidensafdækning, formidling og udvikling af læringsmateriale, tilrettelæggelse og facilitering af processer samt udførelse af konkrete opgaver med specialkompetencer inden for fysiske rammer og erfaringsperspektiver.

Vores tværfaglige team spænder over psykiatri, psykologi, filosofi, arkitektur, proceskonsultation og erfaringsekspertise. Det giver os en unik kombination af fagligheder, der sikrer helhedsorienterede perspektiver i de opgaver, vi løser.

Drøft jeres behov med os

Eksempler på opgaver vi har løst

Simulationstræning i psykiatrisk regi med henblik på at mindske anvendelsen af tvang

Foredrag med erfaringspersoner for at styrke forståelsen af indefra-perspektivets betydning i organisatorisk udvikling

Erfaringsfaglig understøttelse af rammesætning for traumebevidst brugerinddragelse

Analyse af fysiske rammer og omstilling til mere traumebevidste miljøer

Støtte til udarbejdelse af anbefalinger og vejledninger på social- og sundhedsområdet

Udarbejdelse af materiale til behandling af traumereaktioner

Hvad vi kan hjælpe med

Faglig rådgivning og supervision

Løbende sparring og supervision til fagpersoner og teams, der arbejder med traumatiserede borgere. Vi understøtter refleksion og kvalificerer den faglige praksis.

Brugerinvolvering og erfaringsperspektiv

Vi understøtter processer, hvor erfaringspersoners stemme spiller en central rolle. Vi skaber rammer for ligeværdig dialog og meningsfuld inddragelse.

Analyse af fysiske rammer

Vores arkitektfaglige kompetencer kombineret med traumefaglig viden giver et unikt grundlag for at analysere og omstille fysiske miljøer, så de opleves som trygge og regulerende.

Leder- og implementeringsstøtte

Støtte til ledere, der skal drive implementeringsprocesser. Vi giver redskaber til at navigere modstand, skabe ejerskab og forankre forandring i organisationens hverdag.

Analyser og anbefalinger

Vi udarbejder analyser, vidensopsamlinger og anbefalinger til brug i strategisk planlægning, politisk beslutningstagning og faglig udvikling på social- og sundhedsområdet.

Facilitering og procesdesign

Vi tilrettelægger og faciliterer processer, der involverer forskellige fagligheder og perspektiver. Fra workshops og temadage til længerevarende udviklingsprocesser.

Traumebevidst brugerinddragelse i et botilbud

I et botilbud understøttede vi en udviklingsproces, hvor fysiske rammer og erfaringsperspektiver blev tænkt sammen. Processen omfattede interviews med både medarbejdere og beboere samt en systematisk analyse af de eksisterende rammer med henblik på ombygning og justering af indretningen.

Cleo, erfaringsfaglig leder ved Kompetencecenteret, spillede en central rolle i at skabe trygge og tillidsfulde rammer for dialog med beboerne. Det skete gennem små, gentagne hverdagsnære aktiviteter, blandt andet ved at bage boller sammen i fælleskøkkenet.

Duften af nybagte boller, en uformel stemning og ligeværdigheden i erfaringsperspektivet skabte rammen om samtaler om beboernes oplevelser af de fysiske rammer, der ellers kan være svære at åbne op for.

Viden fra processen blev kombineret med specialviden om traumer, traumebevidst tilgang, arkitektur og fysiske rammer fra et tværfagligt hold bestående af erfaringsfaglig leder, indretningsekspert, organisationskonsulent og psykiater.

Arbejdet bidrog til vejledning, anbefalinger og et mere nuanceret beslutningsgrundlag, og understøttede udviklingen af fysiske rammer, der i højere grad opleves som trygge og regulerende i hverdagen.

Fra praksis

Erfaringerne kom frem i et tempo og en form, der gav mening for beboerne. Som ikke nødvendigvis ville være opstået i et mødelokale med en anden magtfordeling.

Kompetencecenter for Traumer om botilbudsforløbet

Forløbet inkluderede

Interviews med medarbejdere og beboere

Analyse af eksisterende fysiske rammer

Tværfaglig proceskonsultation

Anbefalinger og vejledning til ombygning

Erfaringsfaglig inddragelse og brugerdialoger

Har I brug for specialiseret sparring?

Kontakt os for en uforpligtende samtale om, hvad vi kan bidrage med i jeres specifikke situation.