Folkemødet
Traumer skal også være et tema på Folkemødet
Vi arbejder for at skabe et traumebevidst samfund. På Folkemødet vil vi gerne bidrage til debatter, samtaler og arrangementer, der kan styrke forståelsen af traumer og traumebevidst tilgang.
Traumereaktioner udspiller sig nemlig ikke kun bag lukkede døre.
De aktiveres også i mødet med skoler, arbejdspladser samt social- og sundhedssystemer og af de rammer og beslutninger, vi skaber som samfund.
Derfor skal traumer også mødes på #Folkemødet.
På Folkemødet kan du møde tre af landets mest erfarne og anerkendte profiler inden for traumeområdet, som vil bidrage med traumefaglighed og traumebevidsthed til nogle af de samtaler og debatter, der former fremtidens velfærd:
- Cæcilie Buhmann, psykiater og grundlægger af Kompetencecenter for Traumer
- Sabrina Brødsgaard Nielsen, psykolog og chefkonsulent
- Helle Cleo Borrowman, erfaringsfaglig leder og erfaringsekspert
Afholder du en debat og mangler en ekspert inden for fx traumer, Traume-Bevidst Tilgang (TBT), traumeinformeret behandling, erfaringsperspektiver eller spørgsmål om tvang og magt i systemer, så ræk endelig ud.
Kontakt os på mail: kurser@kctraumer.dk
Har I en debat eller et arrangement, hvor traumeperspektivet bør med?
Kontakt os kort om rammen, målgruppen og tidspunktet, så vender vi tilbage med et bud på, hvordan vi kan bidrage.
Kontakt om Folkemødet