Manualen

Manualen er udviklet til 18 individuelle sessioner eller 25 sessioner kombineret gruppe- og individuel terapi. Behandlingen er fleksibelt tilrettelagt i moduler, og metoderne vælges til eller fra alt efter klientens behov. Traumeeksponering for at forebygge genoplevelser, in vivo eksponering til undgåelsesadfærd og metoder til at dæmpe alarmberedskab og dissociation indgår i behandlingen.

Du får adgang til tre versioner af manualen. En individuel version til henholdsvis patient og behandler fra april 2020. Desuden får du adgang til en gruppemanual fra maj 2018. Der er en smule forskel på slides mellem 2018 og 2020 versionen, men den generelle hensigt er den samme. I undervisningen tages der udgangspunkt i den individuelle 2020 version. Det kan variere lidt om side-angivelser i videoerne henviser til patient eller behandlerversion. 

I spørgsmålene til selvstudium henvises til patientmanualen 2020 på 92 sider, når der henvises til manualen. Der henvises dog også separate præsentationer om traumeeksponering og leveregler (kan downloades under hvert modul).