Traumebevidst tilgang i organisationer

Folder om TBT:

Traumebevidst tilgang (TBT):

At arbejde traumebevidst er en organisatorisk tilgang og ikke en specifik behandlingsmetode. Det betyder, at alle medarbejdere og ledelsen har en forståelse af hvad traumereaktioner er og hvordan de påvirker individet, grupper, organisationer og samfundet. Metoden er med succes blevet brugt i udlandet fra alt fra nedbringelse af vold, drab og brug af tvang i psykiatrien, fængsler og samfund til en måde at møde sårbare borgere og klienter i social og sundhedssektoren, hvor man ikke har specialiseret traumeviden. Forsøg med traumebevidst tilgang i Danmark har medført større medarbejdertilfredshed, en oplevelse af at blive mødt som helt menneske for patienter og borgere og bedre slutresultater fordi metoden fremmer kommunikation og samarbejde. Socialstyrelsen anbefaler en traumebevist tilgang i bl.a. det kommunale arbejde med voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen, psykiatrien anvender metoden til at forebygge brugen af tvang og mindske konsekvenserne af tvang og VIVE har udarbejdet en rapport om metoden.

Metoden anbefales anvendt bredt i borgernær services som kommuner, socialforvaltninger, psykiatri, sundhedsvæsen, fængsler, uddannelsesinstitutioner, specialskoler, bosteder, misbrugsbehandling m.fl.

Lær din organisation at arbejde traumebevidst: Temadage, kurser og uddannelse

Introduktion til traumebevidst tilgang (TBT)

Få en kort introduktion til hvad traumebevist tilgang er.
Foredraget varer ca.1 1/2 time.

Traumebevidst tilgang (TBT) ½ dags-kursus

Få en introduktion til traumebevidst tilgang.
Kurset varer ca. 3 timer.

Kurset består af en kort introduktion til forekomsten af traumer og PTSD i befolkningen, introduktion til principperne bag traumebevidst tilgang, introduktion til traumereaktioner, primært PTSD og forslag til konkrete interventioner med patient/borger. Der vil kun være begrænset mulighed for at øve metoderne. Kurset kan tilpasses, så hovedvægt er mest på interventioner i mødet med den enkelte borger/patient eller med mest fokus på implementering i organisationen. 

Eksempler og kursusindhold kan tilpasses målgruppens baggrund. 

Traumebevidst tilgang (TBT) 1 dags-kursus

Få en introduktion til traumebevidst tilgang.

Dagen vil bestå af en kort introduktion til forekomsten af traumer og PTSD i befolkningen, introduktion til principperne bag traumebevidst tilgang, introduktion til traumereaktioner, primært PTSD og forslag til konkrete interventioner med patient/borger. Der vil kun være begrænset mulighed for at øve metoderne.

Kurset kan tilpasses, så hovedvægt er mest på interventioner i mødet med den enkelte borger/patient eller med mest fokus på implementering i organisationen.

Der vil være mulighed for drøftelse af cases og interaktive øvelser i dagens løb, så metoderne bliver mere tilgængelige for deltageren, der vil tage dem direkte med hjem i egen praksis.

Eksempler og kursusindhold kan tilpasses målgruppens baggrund.

Uddannelsesforløb i traumebevidst tilgang (3-5 dage)

Få et fuldt uddannelsesprogram ud i din organisation. Alt efter individuelle ønsker og tilpasninger anbefales 3-5 dage, hvis en personalegruppe skal klædes på til at kunne arbejde traumebevidst. Indholdsmæssigt, er der tale om en udvidet version af 1-dagskurset, men i modsætning til 1-dags kurset er uddannelsesforløbet bygget op, så alle deltagere får mulighed fro at afprøve alle metoder og omsætte den teoretiske viden til egen praksis. Det anbefales at kurset deles op så der max er 2 dage i sammenhæng. Den sidste kursusdag anbefales lagt ca. 6 mdr. efter de øvrige, så det giver mulighed for at samle op på viden og praksis efter deltagerne har anvendt dette hjemme i organisationen. Forløbet har med succes været anvendt i praksis i sundhedsvæsenet, hvor det har kunne danne grundlag for implementering af TBT i organisationen.  

Løbende sagssupervision af personale 

For at sikre at metoden bliver en del af dagligdagen anbefales på det kraftigste løbende supervision i organisationen hver 1-2 uger. Denne kan på sigt varetages af interne fagprofessionelle, men de vil i starten af behov fro supervision ca. hver 4. uge, til de har fået erfaring med metoden. Har man ikke psykolog- eller lægefagligt personale tilknyttet, der kan supervisere brugen af metoden på sigt, kan man købe sig til løbende ekstern supervision af personalet. Priser på supervision afhænger af antallet af gange, antal deltagere etc.  

Støtte til implementering af brug af traumebevidst tilgang på arbejdspladsen 

Kompetencecenter for Traumer bistår som organisationskonsulenter med planlægning af og implementering af traumebevist tilgang i organisationer. Priser alt efter individuelle behov. Der kan være tale om planlægningsmøder, støtte til start af projektgruppe, ekstern supervision af fagligt indhold i implementeringsplan, undervisning af ledere, udarbejdelse af skriftligt materiale etc.  

Kontakt: kurser@traumeklinikken.dk og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe din organisation med et målrettet kursus

Du kommer i fagligt kompetent selskab med speciallæge i psykiatri Cæcilie Böck Buhmann og hendes kollegaer, som sikrer, at du bl.a. tager fra kurset med:

  • Viden om traumers konsekvenser og typiske traumereaktioner, herunder posttraumatisk belastningsreaktion, dissociation, sorg og kompleks PTSD
  • Viden om sammenhængen mellem traumereaktioner og andre psykiatriske problemer, herunder fokus på differentiering
  • Kendskab til, hvordan typiske traumereaktioner kan påvirke et sygdomsforløb med anden psykisk sygdom som f.eks. skizofreni
  • Viden om, hvordan du kan støtte borgere eller patienter med traumereaktioner, herunder håndtering af forøget alarmberedskab, dissociation og genoplevelser
  • Forståelse af, hvordan TBT kan implementeres i praksis – i regionalt eller kommunalt regi
Caecilie_bw
Cæcilie Böck Buhmann